Video: © Studieportalen.dk på www.YouTube.com

Ifølge kommareglerne skelnes der imellem to forskellige slags kommaer. Det ene er startkomma, og det andet er slutkomma. Slutkommaet skal man altid sætte, hvorimod startkommaet er valgfrit.

Kommareglerne er ændret flere gange, sidst i 2004, hvor man gik væk fra det nye komma, som man havde indført i 1996, og i stedet gik over til at have den valgfri regel om startkomma, dvs. komma foran ledsætninger. Dansk Sprognævn anbefaler, men kræver ikke, at man undlader at sætte startkomma. Uanset om du sætter startkomma eller ej, skal du dog kunne sætte 'kryds og bolle', og du skal også kunne finde ud af hvor eventuelle ledsætninger befinder sig. Kort og godt er reglerne ikke nemme, og du skal selv kunne tage stilling til dem.

Vælger du at sætte startkommaer, svarer din kommatering stort set til det klassiske grammatiske komma. Gør du ikke, kan den sammenlignes med den kommatering man finder på fx engelsk og de tidligere regler for nyt komma eller hvad vi kan kalde for 'pausekommatering'.

Når man skal sætte 'kryds og bolle', er det første man gør at lede efter udsagnsled, ved at forsøge at sætte 'jeg' foran ordene i sætningen, og se om det lyder rigtigt. 'Jeg er' lyder rigtigt, og derfor bliver 'er' udsagnsled, og får en bolle. Herefter spørger vi så, 'hvem' eller 'hvad' er, og svarer selv på spørgsmålet: 'hvem er?', det er læreren, og derfor er 'læreren' grundled, og får et kryds. Når vi så har to sæt udsagnsled og tilhørende grundled i en sætning, adskiller vi dem med et komma.

Udsagnsled = verballed = bolle = O = ord man kan sætte 'jeg' foran. Manden er, han skal, drengen løber, tigeren brøler.
Grundled = subjekt = kryds = X = svar på ‘hvem’ + udsagnsled? Hvem er, hvem skal, hvem løber, hvem brøler? Det gør manden, han, drengen og tigeren.

Husk at udsangsord i bydemåde tæller som udsagnsled og grundled. Fx er 'Spis maden!' en sammentrækning af 'Du skal spise maden!', og grundleddet er derfor indbygget.

Startkomma sættes dér, hvor en ledsætning starter. Det minder om det grammatiske komma med kryds og bolle. Startkomma skal adskille ledsætninger og hovedsætninger.

Slutkomma skal altid sættes dér, hvor en ledsætning slutter (med mindre der fx står et punktum). Slutkommaet skal markere afslutningen på en sætning. Derfor sættes slutkommaet efter den sidste ledsætning.

Hvis man vil undlade at sætte startkomma, er det vigtigt at vide, hvilke sætninger der er ledsætninger, og hvilke der er hovedsætninger. Det kan man bl.a. finde ud af ved hjælp af ikke-prøven. Hvis man kan sætte ordet ikke ind mellem grundled og udsagnsled, er sætningen en ledsætning.

I eksemplet her har vi tre sæt udsagnsled og grundled. I de to sidste sætninger kan vi sætte 'ikke' ind mellem grundled og udsagnsled, og sætningerne er derfor ledsætninger. De to kommaer før ledsætningerne er derfor valgfri – men du skal enten sætte dem begge to, eller ingen af dem.

Du skal altid være opmærksom på at et komma kan ændre sætningens betydning. I disse tilfælde er det den mening sætningen skal give, der afgør hvor kommaet skal stå. Eksempel:

• Ice Cube spadserede i Compton, en time før gæsterne kom.
• Ice Cube spadserede i Compton en time, før gæsterne kom.

Der sættes altid komma ved opremsninger. Husk, at der ikke skal komma mellem opremsningens to sidste led; her erstattes det af "og" eller "eller". Eksempler:

• Både HBO Nordic, Spotify og Netflix.
• Både hættetrøje, bukser, sko og jakke.
• Hverken Ice Cube, Snoop eller Ice-T.

Der er altid en lille pause før men, hvilket vises med et komma. Det er frivilligt, om du vil sætte komma foran men, hvis der ikke kommer et grundled og et udsagnsled bagefter. Husk dog altid at gøre det samme i hele din tekst. Eksempel:

• Ice Cube var forkølet, men han var stadig crazy.

Der sættes komma omkring, efter eller før ord, der ikke rigtig hører til i sætningen, og som derfor godt kan undværes. Ordene fungerer således som uddybende og forklarende ord, men ikke som betydningsbærende ord. Det vises med kommaet, som også hedder parenteskomma. Et indskud er et ord, udtryk eller en sætning, som indgår i en anden sætning. Kommaets funktion er i den sammenhæng at afgrænse de to sætninger fra hinanden. Man skal også altid sætte komma ved udråb, og der sættes også altid komma foran en spørgende tilføjelse. Eksempler:

• Hør nu her, Jørgen!
• Øv, hvor er jeg sur!
• Du kan godt svømme, ik’?
• Finansministeren, Jens Jensen, fremlagde lovforslaget på regeringens vegne.
• Ice Cube fra Compton, ham den skaldede, går og bager lidt på Beyoncé.

Startkomma er næsten altid frivilligt, men der er en undtagelse. Nogle ledsætninger er nemlig så selvstændige i forhold til deres hovedsætning, at de alligevel skal have startkomma. De kaldes for parentetiske ledsætninger, og de kan slettes eller sættes i parentes, uden at hovedsætningen bliver noget vås. Et eksempel på dette er sætningen:

• Rapperen Ice Cube, uanset om han er sur eller glad, skyder altid med skarpt i Compton.

Her kan den indskudte ledsætning godt undværes, uden at sætningen bliver noget sludder. Derfor skal ledsætningen have komma både før og efter, også selvom der ikke sættes startkomma.