Præpositioner kaldes også for forholdsord. Præpositioner placerer forskellige størrelser i forhold til hinanden.

Præpositioner er små ord, der bruges hele tiden. Man bruger dem fx til at forklare, hvor noget er i forhold til noget andet. Præpositionerne kan ikke bøjes. De står som regel også foran et eller flere ord.

Præpositioner kan udtrykke en placering eller en retning. Fx:

• Under, over, på, i, foran, ved, mod

Præpositioner fortæller også om tid, bevægelse og årsag. Det gør de som regel i forbindelse med andre ord. Fx:

• I morgen (tid), i fuld fart (bevægelse) og af glæde (årsag)

Forbindelser med præpositioner består af en præposition og en styrelse. Præpositionen kommer som regel før styrelsen. Styrelsen er ofte etsubstantiv eller et pronomen. Fx:

• På gulvet (på er præpositionen, og substantivet gulvet er styrelsen).
• Til ham (til er præpositionen, og pronomenet ham er styrelsen).

Præpositioner kan også stå foran ledsætninger. Fx:

• Jeg venter på, at du kommer.

Præpositionen på står foran ledsætningen at du kommer. Derfor er ledsætningen styrelse.

Præpositioner kan også stå foran verber i navneform. Fx:

• Lulu er bange for at sove alene.

Præpositionen for står her foran navneformen at sove. Navneformen er derfor styrelsen.

Nogle præpositioner hænger sammen med verber. Man kalder den sammenhæng for en fast forbindelse. Selvom der er to ord i en fast forbindelse, fungerer forbindelsen som ét ord. Fx:

• Tage på, vaske op, følge med, hjælpe til

Her er præpositionerne en del af verbet. De giver verbet en speciel eller ny betydning.