Substantiver kaldes også for navneord. Det er ord, der giver navn til ting, levende væsner og abstrakte begreber.
Navneord bøjes efter:
Substantiver har altid et køn. De kan enten være fælleskøn eller intetkøn. Det er kønnet, der bestemmer, om man skal sætte en eller et foran ordet. Fx:
Et substantivs køn ændrer sig ikke. Det er altid det samme. Nogle ord staves dog ens, men har forskellige betydninger pga. deres køn. Det gælder fx ordet frø:
Substantiver kan deles i to grupper:egennavne og fællesnavne. Egennavne staves med stort forbogstav. Det er navne på personer (Per), steder (København) og bygninger (Rundetårn). Fællesnavne kan deles ind i tre undergrupper:
Mange substantiver kommer egentlig fra andre ordklasser. Ordet ridning kommer fx fra verbet ride. Det er blevet til et substantiv med endelsen -ning. Ord, der ender på -ning, -ing eller -else, er typisk dannet af verber.
Substantiver, der ender på -hed, er dannet af adjektiver. Fx: kærlighed,venlighed og træthed.
Sammensatte substantiver er to substantiver, der er sat sammen til ét. Man kan lime to substantiver sammen med -s (slotsplads), -e (julegave) eller blot sætte dem sammen (tandlæge).