Substantiver kaldes også for navneord. Det er ord, der giver navn til ting, levende væsner og abstrakte begreber.

Navneord bøjes efter:

• Køn (intetkøn eller fælleskøn)
• Tal (ental eller flertal)
• Bekendthed (bestemt eller ubestemt)

Substantiver har altid et køn. De kan enten være fælleskøn eller intetkøn. Det er kønnet, der bestemmer, om man skal sætte en eller et foran ordet. Fx:

• en hat (fælleskøn)
• et menneske (intetkøn)

Der findes ingen let regel for, hvornår etsubstantiv er fælleskøn eller intetkøn. Det er bl.a. derfor, at dansk er svært at lære som fremmedsprog.

Et substantivs køn ændrer sig ikke. Det er altid det samme. Nogle ord staves dog ens, men har forskellige betydninger pga. deres køn. Det gælder fx ordet frø:

• en frø (et dyr)
• et frø (et lille korn, der bliver til en plante)

Substantiver kan deles i to grupper:egennavne og fællesnavne. Egennavne staves med stort forbogstav. Det er navne på personer (Per), steder (København) og bygninger (Rundetårn). Fællesnavne kan deles ind i tre undergrupper:

1. Konkreter: Håndgribelige ting, fx stol, rygsæk og bord.
2. Levende væsner: Alt levende, fx dyr, mennesker og planter.
3. Abstrakter: Tilstande eller egenskaber, fx søvn, krig, skønhed.

• Substantiver kan bøjes i ental, flertal, bestemt og ubestemt. Der er tre regelmæssige endelser på bøjninger i ubestemt flertal: -er, -r og -e.
• Nogle substantiver er ens i ubestemt ental og flertal, fx en sko – to sko. Andre ændrer vokal, fx en mand – to mænd. Andre igen ændrer både vokal og har en endelse, fx en bror – to brødre.

Mange substantiver kommer egentlig fra andre ordklasser. Ordet ridning kommer fx fra verbet ride. Det er blevet til et substantiv med endelsen -ning. Ord, der ender på -ning, -ing eller -else, er typisk dannet af verber.

Substantiver, der ender på -hed, er dannet af adjektiver. Fx: kærlighed,venlighed og træthed. Sammensatte substantiver er to substantiver, der er sat sammen til ét. Man kan lime to substantiver sammen med -s (slotsplads), -e (julegave) eller blot sætte dem sammen (tandlæge).