Afledningsmorfemer sættes på rødderne og kan ændre ordets ordklasse.

Faktaboks: Ord kan opdeles i mindre dele. Inden for grammatikken kalder man disse dele for ’morfemer’. Ordet morfem kommer af det græske ord morphe, der betyder form. Læren om morfemer hedder morfologi.

Afledningsmorfemer er de orddele, der fortæller, hvilken ordklasse et ord tilhører. -(n)ing finder man fx på substantiver som bygning, og -(l)ig på adjektiver som dejlig.

Afledningsmorfemer kan også stå i starten af et ord. Fx u- i ordet uheldig.

En orddel man ser i mange ord, er forstavelser.

Her er en række ord med forstavelse:

Forsvind – bestå – ulykke – indgå – mistro – ankom – afgør – tilbyd – opfør – udstil – ombring – vanære – indse – påstå.

Denne orddel kan man kalde forstavelsesmorfem. Forstavelsesmorfemer giver først mening, når de står sammen med et rodmorfem.

En masse ord kan også have efterstavelser. Her er en række ord med efterstavelse:

Mening – endelse – nyhed – tænksom – venlig – troskab – sygdom – svømning – glemsel – ungdom – prinsesse – syerske – sangerinde.

Denne orddel kan man kalde et efterstavelsesmorfem.