Værd at vide om adverbier:

• Adverbier hedder biord på dansk.
• Rene adverbier får aldrig tilføjet et -t
• Man kan danne adverbier af adjektiver ved at tilføje -t.
• Adverbier kan udtrykke mange forskellige ting, fx måde, grad, tid og sted.

Adverbier kan udtrykke mange forskellige ting. Fx: tid (altid), sted (hjem), måde (langsomt), grad (meget) og nægtelse (ikke, aldrig).

Fælles for alle adverbier er dog, at de enten fortæller noget om et verbum(udsagnsord), om et adjektiv (tillægsord), om et andet adverbium eller om en hel sætning. Fx:

• Manden spiser langsomt.

Adverbiet fortæller her om måden, manden spiser på. Det fortæller altså noget om verbet spiser.

• En temmelig lang dag.

Adverbiet lægger sig her til adjektivetlang.

• Han kommer jo aldrig.

Adverbiet lægger sig her til adverbietaldrig.

• Heldigvis kom han.

Adverbiet fortæller noget om hele sætningen

Man kan inddele adverbier i to grupper:

• Rene adverbier
• Adverbier dannet af adjektiver

Rene adverbier er altid kun adverbier. De kan ikke pludselig optræde som en anden ordklasse.
Der findes mange forskellige slags rene adverbier. En bestemt gruppe kan især give problemer. Det er ord, der ender på-vis, -lig og -ig. Mange tror, at de skal have -t tilføjet, men det skal de ikke. Fx:

• Afslutningsvis, muligvis, tilfældigvis, uheldigvis, temmelig, aldrig

Man kan også danne adverbier af adjektiver. Det gør man ved at tilføje -t. Man tilføjer -t, hvis adverbiet fortæller om måden, som noget gøres på. Fx:

• Hun synger smukt.

Er betydningen en anden, er -t valgfrit. Fx:

• Det gik virkelig(t) godt.

Her beskriver adverbiet graden af adjektivet (god).

Der er en række små, korte adverbier, der har stor betydning for, hvordan indholdet i en sætning skal forstås, fx:

• vistnok, jo, næppe, måske, da, vel, aldeles ikke, dog.

Med disse ord kan afsenderen næsten skjult udtrykke stærke følelser som usikkerhed, overlegenhed, vrede, irritation, forundring m.m.