Tillægsord

Adjektiver kaldes også for tillægsord, fordi de lægger sig til substantiver (navneord). De bruges bl.a. til at beskrive egenskaber ved personer, dyr og genstande.

Tillægsordenes bøjning:

  • Køn: fælleskøn (engrøn skraldespand) og intetkøn (et grøntbord)
  • Tal: ental (en grønskraldespand) og flertal (to grønneskraldespande)
  • Bestemthed: ubestemt (en grønskraldespand) og bestemt (den grønneskraldespand)
  • Grader: 1. grad/positiv (grøn), 2. grad/komparativ (grønnere) og 3. grad/superlativ (grønnest)

Spil og træning med Quizlet

Adjektivet følger substantivet

Adjektiver er altså ord, der beskriver egenskaber ved substantiver.

Adjektiver kan beskrive mange forskellige ting. Fx:

  • Størrelse: stor, lille
  • Farve: grøn, gul
  • Form: rund, oval
  • Udseende: tynd, tyk, pæn
  • Kvalitet: varm, kold
  • Sindstilstand: glad, sur, rørt
Adjektiver retter sig efter substantivernes køn, tal og bestemthed. Det betyder, at de bøjes i overensstemmelse med substantivet. De regelmæssige adjektiver har tre bøjningsformer:
  • grundform (ingen endelse)
  • t-form (endelsen -t)
  • e-form (endelsen -e)

De uregelmæssige adjektiver

Ikke alle adjektiver har tre former.

Adjektiver, der ender på "sk" har typisk ingen t-form. Fx:

  • Et dansk hjem
  • Et frisk pust
Adjektiver, der ender på "t" har samme grundform og t-form. Fx:
  • Flot, et flot slot
  • Sort, et sort tæppe
Adjektiver, der ender på "e" og "s" i grundformen, har kun den form. Fx:
  • Et moderne hus, det moderne hus, demoderne huse
  • Et fælles projekt, det fælles projekt, defælles projekter
Adjektiver, der ender på "el", "en" og "er", taber e foran "l", "n" og "r" i e-formen. Fx:
  • En gammel hat, den gamle hat, de gamle hatte
  • En lækker kage, den lækre kage, de lækre kager
Og endelig er der ordet "lille", der hedder "små" i flertal. Fx:
  • Den lille pige
  • De små piger

E-form

E-formen har noget med substantivets tal og bestemthed at gøre.

Adjektiver tilføjer normalt et "e", når substantivet står i flertal. Fx:

  • To store hatte
  • Fire store huse
Adjektivet får også endelsen "e", når substantivet er bestemt. Substantiver er bestemte, når de står efter et kendeord, et ejestedord eller i ejefald. Fx:
  • Den store hat
  • Min store hat
  • Gurlis store hat

Grundform og t-form

Det er substantivets køn, der bestemmer, om man skal bruge adjektivets grundform eller tilføje endelsen "t". Er substantivet fælleskøn, bruger man adjektivets grundform uden at tilføje en endelse. Fx:

  • En stor hat
  • En fin dame
Er substantivet derimod intetkøn, får adjektivet endelsen "t". Fx:
  • Et stort hus
  • Et fint område

Gradbøjning

Adjektiver kan også gradbøjes i tre grader:

  • 1. grad, der også hedder positiv, fx sjov
  • 2. grad, der også hedder komparativ, fx sjovere
  • 3. grad, der også hedder superlativ, fx sjovest
Man bruger komparativ til at sammenligne to ting. Fx:
  • Frank er sjovere end Kasper
Man bruger superlativ, når man sammenligner noget med ALT andet. Fx:
  • Frank er sjovest

sproget.dk kan du læse mere om ordklasser. Siden indeholder også gode eksempler.