Konjunktioner kaldes også bindeord. De binder andre ord, sætningsled og sætninger sammen.

Underordnende konjunktioner:

• Kaldes også for ledsætningsindledere.
• Binder en ledsætning til en helsætning.
• At er den mest almindelige ledsætningsindleder.

Konjunktioner kan ikke bøjes. De inddeles i to grupper: sideordnende konjunktioner og underordnende konjunktioner.

De sideordnende konjunktioner forbinder ord, sætningsled og sætninger af samme slags. Man kan sige, at de binder noget sammen, der er lige vigtigt. Fx:

• To substantiver: Bøger og hæfter lå på bordet.
• To sætningsled: Skal vi sidde inde i stuen eller ude i køkkenet?
• To hovedsætninger: Jeg rejste i går, men jeg nåede ikke frem.

De underordnende konjunktioner binder noget sammen, der ikke har samme værdi.

De binder ledsætninger til hovedsætninger. Ledsætningerne er underordnet hovedsætningerne.

Man kalder også denne type konjunktioner for ledsætningsindledere.

De underordnende konjunktioner inddeles efter deres betydning. Nogle af de mest brugte er:

• Tid: når, da, før, efter, siden, idet, dengang
• Årsag: fordi, så
• Betingelse: hvis, medmindre, såfremt
• Sammenligning: som, som om, end

At er den mest almindelige underordnende konjunktion. Den indleder enledsætning. Som regel er at-ledsætningen genstandsled for udsagnsleddet i hovedsætningen. Fx:

• Jeg kan høre, at du er glad.

Når at-ledsætningen er genstandsled, kan man selv vælge, om man vil skrive konjunktionen.